Hvad er Aikido?
AIKIDO er effektivt selvforsvar – en moderne BUDO – baseret på ældgamle teknikker for tom hånd og sværdteknikker brugt i det feudale Japan af samuraier i Kejserens tjeneste.
Grundlæggeren af Aikido var japaneren Morihei Ueshiba (1883-1969), mest omtalt som O-sensei (den største lærer).Modsat Karate, Kendo, Iaido og andre af de japanske selvforsvarssystemer hvis formål er, at besejre og om nødvendigt dræbe modstanderen, bygger Aikido på filosofien om fred gennem overbevisende kraft og teknik.Aikido er en moderne japansk kampkunst, der forener låseteknikker og kasteteknikker ved at gå med ind i.
modstanderens angreb, overtage modstanderens kraft og balance og vende angriberens kraft mod ham selv.Aikido’s effektivitet opnås ikke gennem brug af rå muskelkraft, men gennem udnyttelse af teknik, energi gennem åndedræt og udvikling af kroppens naturlige bevægelsesmønster.
Til venstre vises aikido basistekniker som de udføres i Hombu Dojo af Doshu Moriteru Ueshiba – den øverste leder i Aikido i Japan.
Aikido har også andre ansigter formet af de elever der trænede med Aikidos fader O-Sensei. Noget aikido har flyttet sig meget langt væk fra de oprindelige teknikker, men for det meste har udvikling taget et personligt præg fra de mestre der har videreført den akido de lærte af O-Sensei.
Shoji Nishio Sensei var en meget dedikeret elev, der med stor omtanke på aikidos oprindelse, udviklede og forfinede teknikkerne gennem sin viden fra b.la. Karatedo, Judo, Iaido.
Nishio Sensei selv var gradueret 8. dan i Aikido (aikikai), 7. dan Iaido 4.dan Judo 4. dan i Karatedo.Nishio Senseis måde at forvalte og viderebringe Aikido efter sin mester – er i dag anerkendt overalt i aikidoverdenen som den måske mest enovative elev af O-Sensei og formidler af Aikido.Dynamisk, hurtig og effektiv er blot nogle de ord der er kendetegnende for Nishio Shihan. Nishio Shihan udviklede til stadighed sin teknik og altid i en retning der på en og samme tid opfylder kravet om kampmæssig effektivitet og efterlevelse af Aikidoens grundprincip om at beskytte, ære og nære alt levende.